WHINN festivalen har i år blandt andet demens på dagsordenen. Men festivalen handler også om matchmaking, inspiration, workshops og sundhedsteknologisk udstilling.

Vidensfestival om sundhedsinnovation – med bl.a. demens på agendaen

Odense lægger i dagene den 10. til 12. oktober hus til den internationale vidensfestival Week of Health and Innovation. Her stilles der skarpt på innovation og vidensdeling i sundhedssektoren. Deltagerne er sundhedsfaglige aktører fra hele verden, og målet er gennem dialog mellem fagprofessionelle at skabe de bedste betingelser for udviklingen af sundhedsvæsenet.

Af: Michael Winther

Arrangørerne bag Week of Health and Innovation, forkortet WHINN, forventer et samlet deltagerantal på 1800 sundhedsfaglige aktører. De tæller alt fra sygehusdirektører, overlæger og sygeplejersker til politikere, virksomhedsledere, projektledere, beslutningstagere og sosuassistenter. Her skal de i en ramme med et videnskabeligt konferenceprogram, workshops, matchmaking, networking og udstilling tage livtag med udfordringerne i sundhedsvæsnet. Det handler om innovation, nye ideer og inspiration, men bestemt også om potentielle samarbejder mellem sundhedssektoren og private virksomheder.

Projektchef Michaela Andersen arbejder gennem WHINN for nye sundhedsteknologiske løsninger og vækst i Region Syddanmark.

- Week of Health and Innovation er et unikt internationalt mødeforum for alle, der arbejder med sundhedsteknologi. I år har vi lagt hovedfokus på fremtidens hospital, værdibaseret sundhed og pleje samt digital sundhed i både et økonomisk og menneskeligt perspektiv. Vi er en platform, der initierer samarbejder på sundhedsområdet. Det kan være samarbejder på kryds og tværs af hospitalsafsnit og geografi, og samarbejder mellem offentlige og private interessenter, der beskæftiger sig med sundhedsteknologi og implementering af nye metoder på sundhedsområdet. Særligt opmærksomme er vi på at understøtte internationale samarbejder, fordi der kan ligge et eksporteventyr i vente med den rigtige matchmaking. En af vores opgaver er nemlig også, at skabe vækst i Odense og Region Syddanmark gennem vidensfestivalen, fortæller projektchef Michaela Andersen fra WHINN.

Demensvenligt sygehus

I Region Syddanmark har man i år et særlig skarpt øje på den del af det videnskabelige konferenceprogram, der handler om demens. Det skyldes særligt to forhold. For det første at flere og flere rammes af demens, fordi vi som befolkning lever længere, og det sætter hospitals- og plejesektoren under yderligere økonomisk pres. For det andet at Fåborg Midtfyn Kommune i samarbejde med Odense Universitetshospital gennem Geriatrisk afdeling på Svendborg Sygehus og en privat virksomhed aktuelt arbejder på et udviklingsprojekt, der rammesætter demenspatienters livshistorier i behandlingsperspektivet. Projektet faciliteres af CoLab Odense, der er en del af CoLab Denmark, som er en forpligtende udviklingsplatform for samarbejdet mellem sygehus og kommuner i Region Syddanmark.

- Måske kan man ude i fremtiden vaccinere mod demens. Proteinet amyloid er formentlig årsagen til Alzheimers sygdom. Patienter med Alzheimers sygdom har en større koncentration af amyloid i hjernen, og da amyloid er et protein, kan man vaccinere mod det. Men det ligger lang ude i fremtiden. Mindst 10 år. Derfor skal der gøres noget konstruktivt og fremadrettet nu, for at afhjælpe demenspatienternes situation, som bestemt er svær. Helt overordnet mister demente patienter både korttids- og langtidshukommelsen, og det kommer bl.a. til udtryk gennem orienteringsbesvær og personlighedsændring, ligesom mange bliver konfuse. Når patienter med demens bliver indlagt på sygehuset med f.eks. en blærebetændelse, kan de på grund af de uvante omgivelser og deres blærebetændelse udvikle delir med hallucinationer og lignende. Det er en meget ubehagelig tilstand for patienten at være i, og for de pårørende er det ubehageligt, at se sine nærmeste være i den tilstand. Derfor arbejder vi nu på at gøre Svendborg Sygehus til et demensvenligt sygehus. Det betyder, at vi bl.a. uddanner personalet i, hvordan de skal tage vare på demente patienter og deres pårørende. Her handler det om indlevelsesevne og empati, dialog i øjenhøjde, smil og en oprigtig tilgang til patienten. Vi ved det hjælper, og kan mærke, det giver mere ro på afdelingen. Og kender vi samtidig deres livshistorie kan vi også tale med dem om deres bryllup, arbejde og børn. Den tilgang lægger flere alen til det positive samarbejde mellem patient og personale, forklarer ledende overlæge Søren Jakobsen fra Geriatrisk afd. OUH Svendborg.

Gentænke tilbud

Ledende overlæge Søren Jakobsen skaber nu det første demensvenlige sygehus i Danmark.

Demens dækker over 200 forskellige sygdomme, hvor den hyppigste er alzheimers, som ca. 60 procent af de demensramte lider under. Næst hyppigst er vaskulære sygdomme, der skyldes blodpropper i hjernen. I 2030 forventes det, at omkring 140.000 danskere er ramt af demens. Derfor bifaldes det fra flere sider, at WHINN i år sætter fokus på netop demenssygdomme, som en særlig del af den videnskabelig konference. - Der er cirka 80.000 danskere, der lever med en demenssygdom. Det er en sygdom, der har voldsomme konsekvenser for patienter såvel som pårørende. Derfor har vi i sundhedsvæsenet et ansvar for hele tiden at forsøge at udvikle og gentænke vores tilbud til de demens-ramte. Her er WHINN en stærk ramme for at skabe værdifulde partnerskaber mellem sundhedsvæsenet og danske såvel som internationale private virksomheder, der kan bidrage med ny viden og løsninger på området, siger Regionsrådsformand Stephanie Lose fra Region Syddanmark, og hun suppleres af Mette Damkjær Syse, der er leder af Co- Lab Odense, der siger: - Vi har behov for at rykke tættere sammen, og arbejde på tværs for at øge kvaliteten i sundhedsvæsnet. Det skal ske i et frugtbart samarbejde med alle aktørerne, også de private virksomheder, der leverer tjeneydelser og teknologi til pleje- og sundhedssektoren. I CoLab Denmark arbejder vi behovsdrevet. Det betyder, at vi ikke sætter noget i gang, medmindre, der er nogen, der har udtrykt behov for løsningen. Sådan er det også med initiativet livshistorier, hvor både plejehjems- og sygehuspersonale virkelig lægger sig i selen for at forstå demenspatienternes situation. Det giver alt andet lige bedre behandlingsvilkår for både patienten og sundhedspersonalet.