Kommunerne varetager stadig fflere sundhedsopgaver. Det kræver en udvikling af de fagprofessionelles kompetencer. Et nyt partnerskab mellem Træningsenheden i Køge Kommune og University College Sjælland skal udvikle bedre måder at organisere genoptræningen. Ikke mindst af hensyn til de nye grupper af borgere, der skal have hjælp til at mestre hverdagen.

Fælles om udviklingen

”Med den nye sundhedsaftale har patienter med psykiatriske lidelser fået ret til en genoptræningsplan.”

Sundhedsvæsenet er under hastig forandring. Nye supersygehuse er på vej, den gennemsnitlige indlæggelsestid på landets hospitaler falder dramatisk og en stadig større del af behandlingen rykker ud i den primære sundhedssektor. Det betyder, at kommunerne får stadig flere og mere specialiserede sundhedsopgaver Det kan Lars Hoppe Søe, der er driftsleder af genoptræningen i Køge Kommune, nikke genkendende til. Siden 2007 har Træningsenheden, i lighed med landets øvrige kommunale træningsenheder, oplevet en opgaveglidning fra sygehusene. Samtidigt stiger antallet af ældre og kronikere, og med den nye sundhedsaftale er det psykiatriske område blevet ligestillet med det somatiske. Det betyder, at patienter med psykiatriske lidelser har ret til en genoptræningsplan, uanset om de har fysiske eller mentale funktionsnedsættelser og aktivitetsbegrænsninger.

“De generalistkompetencer, vi har benyttet os af indtil nu, er ikke længere tilstrækkelige. Nu kræves der en langt højere grad af specialisering for at skabe de gode og givende behandlingsforløb,” fortæller Lars Hoppe Søe.

Sundhedsvæsenets forandringer har også betydning på University College Sjælland, der uddanner og efteruddanner mange af de fagprofessionelle, der har deres daglige arbejde i de forskellige dele af sundhedsvæsenet.

”Vi skal uddanne til fremtiden. Det indebærer, at vi skal sende de studerende ud med en åbenhed i forhold til det, der sker, og en evne til at bringe dem selv i spil med den viden og de kompetencer, de har. De skal ikke bare være teoretiske eksperter eller følge et fagligt tjekskema, men kunne agere i den kompleksitet, der er i hverdagen,” siger Lotte Lykkegaard Laursen, chefkonsulent for efter- og videreuddannelse på University College Sjælland.

Samarbejde mellem uddannelse og praksis

De to organisationer, Træningsenheden i Køge Kommune og efter- og videreuddannelsen på University College Sjælland, har begge ambitioner om at være på forkant med velfærdsudviklingen og har fundet hinanden i et gensidigt givende samarbejde.

For at imødekomme de nye behov er Træningsenheden i Køge for nyligt begyndt at organisere sig i faglige teams. I den forbindelse har konsulenter fra University College Sjælland hjulpet med dannelsen af de i alt 8 teams og arbejdet med at gøre dem til højtydende, specialiserede teams.

”Det er helt nyt for os at arbejde på den måde, og derfor har det været en stor hjælp for os, at University College Sjælland har bidraget med at facilitere den proces, der er i teamdannelse,” fortæller Lars Hoppe Søe.

Også på den anden side af bordet er der stor glæde over samarbejdet: ”Vi har som uddannelsesinstitution været alt for lukkede om os selv. Vi skal ud i praksis og bringe vores kompetencer i spil dér. Både for at kunne gøre en større forskel for borgerne i regionen, men også for at få en større forståelse af kompleksiteten i praksis med tilbage. Den forståelse skal vi bruge for at udvikle både vores grunduddannelser og vores efter- og videreuddannelser,” siger Lotte Lykkegaard Lausen.

Intensiveret samarbejde i 2017

Konkret har samarbejdet blandt andet resulteret i en fælles ansættelse af en ergoterapeut. I hele 2017 skal hun fordele sin arbejdstid omtrent ligeligt mellem Træningsenheden i Køge og ergoterapeutuddannelsen i Sorø. Det skal bringe kommunen og uddannelsesinstitutionen endnu tættere sammen, og så er det en ny måde for Træningsenheden at opkvalificere en hel faggruppe og styrke det ergoterapeutiske trænings- og behandlingstilbud, fortæller Lars Hoppe Søe.

Med den nye sundhedsaftale har patienter med psykiatriske lidelser fået ret til en genoptræningsplan. Det er ikke et område, Træningsenheden har modtaget borgere fra tidligere, og de har derfor haft brug for hjælp til at klæde medarbejderne på til at møde borgere med sindslidelser i et genoptræningsregi. “Samtidig er det jo også en god måde for University College Sjælland at få helt nær kontakt med praksis og de udfordringer, som er højaktuelle i mange kommuner. De får unik viden om, hvordan de kan bidrage til at hjælpe os og andre med at løse nogle af de mest presserende velfærdsudfordringer,” uddyber Lars Hoppe Søe.

Lotte Lykkegaard Lausen er enig: ”De er superdygtige i Køge. Det kan vi hjælpe dem med at bygge videre på og tydeliggøre. Samtidig bruger vi samarbejdet med Træningsenheden til at udvikle en ny tilgang til efter- og videreuddannelse generelt.

Vi tropper ikke længere op med færdige standardløsninger, men vil i stedet udvikle løsningerne sammen med dem, der har brug for dem. Løsningerne skal være skræddersyet til lokale behov, strategier, mål og værdier.”

”Det betyder, at vi skal holde op med at tænke på os selv som eksperter, og i stedet være med til at facilitere en konkret udvikling i virkelighedens verden,” fortsætter Lotte Lykkegaard Lausen og indrømmer: ”Det er nyt for os, og det ud- ”Med den nye sundhedsaftale har patienter med psykiatriske lidelser fået ret til en genoptræningsplan.” fordrer i den grad også os selv som organisation.”

Partnerskaber er midlet, bedre velfærd målet

Nationalt er der sat fokus på, at borgerne skal opleve sammenhæng og mening på tværs af systemer og sektorer. Partnerskaber som det mellem Træningsenheden i Køge og University College Sjælland kan være en måde at gentænke en række eksisterende velfærdsløsninger.

“Vi skal blive langt bedre end hidtil, og her kan partnerskaber virkelig noget i forhold til de velfærdsudfordringer, vi står overfor. Det er i selve relationerne, i partnerskaberne, at vi kan finde nye løsninger, som ikke er mulige for den enkelte institution selv. Vi må tage ansvar for at gøre hinanden bedre, for borgernes bedste,” siger Lars Hoppe Søe.

”Udviklingen kræver en ny måde at være fælles om organisations- og kompetenceudvikling, der skal sætte borgerens forløb i centrum. Det er blandt andet det, vi er i gang med i udviklingen af de psykiatriske genoptræningsforløb,” siger Lotte Lykkegaard Lausen.

Det kan lyde banalt, men erfaringen fra Køge er, at man sammen står stærkere, og at alle parter får gavn at bidrage positivt til hinandens udvikling. De to organisationer er hele tiden i tæt dialog om de mange projekter, som samarbejdet har udviklet sig til.

”Vi skal ikke være bange for at give slip på det, vi hidtil selv har været ansvarlige for, og vi må heller ikke være bange for at byde os til og række ind over hinanden i måske utraditionelle og nye partnerskaber,” siger Lars Hoppe Søe.

Lotte Lykkegaard Laursen ser det som sin opgave at være med til at åbne uddannelserne mod omverdenen. Og netop her spiller samarbejdet med blandt andet praktikerne i Køge en vigtig rolle: ”Vores studerende skal ikke bare navigere i den praksis, der er nu, men være med til at skabe den næste praksis.

Det handler om en åbenhed og ydmyghed over for virkeligheden, men også om en tro på egen dømmekraft i situationen, så de kan skabe den rigtige løsning sammen med borgerne i stedet for bare at følge en standard,” siger hun.

“Som kommune er vi meget interesserede i at have en god professionshøjskole i regionen. Alle har en interesse i, at vi sammen højner niveauet. Vi vil gerne have så godt et uddannelsesniveau som muligt, og det er en fantastisk god fornemmelse, at vi er med til at understøtte det,” slutter Lars Hoppe Søe.